Arkiv for oktober 2009

Jysk It Center ApS får frataget e-mærket

e-handelsfonden indledte den 23. oktober 2009 fratagelsesproceduren overfor Jysk It Center ApS’s e-mærke på www.jyskitcenter.dk på baggrund af manglende behandling af flere forbrugerhenvendelser.

Jysk It Center ApS fik en høringsfrist på tre hverdage, hvori de kunne fremsende bemærkninger til indstillingen til fratagelsesproceduren. Jysk It Center ApS har ikke fremsendt bemærkninger til indstillingen, hverken inden eller efter fristens udløb, hvorfor e-mærket nu fratages endeligt. 

e-mærket fratages i overensstemmelse med e-handelsfondens procedure for suspension og fratagelse.

Jysk It Center ApS kan først efter tolv måneder ansøge e-handelsfonden om generhvervelse af e-mærket.

Der udsendes en pressemeddelelse vedrørende fratagelsen.

Fratagelsesprocedure indledt overfor Jyskitcenter.dk

Som følge af manglende behandling af flere forbrugerklager har e-handelsfonden i dag indledt fratagelsesproceduren overfor Jysk It Center ApS’s e-mærke på www.jyskitcenter.dk. Du kan læse om e-handelsfondens procedure for fratagelse her.

Jysk It Center ApS har en høringsfrist på tre hverdage, hvori de kan fremsende bemærkninger til indstillingen til fratagelsesproceduren.

e-handelsfonden er blevet opmærksomme på, at der på www.jyskitcenter.dk er mulighed for at betale med kontooverførsel.

e-handelsfonden fraråder alle, ikke mindst forbrugere, at betale via kontooverførsel, idet man derved ikke er beskyttet af indsigelsesordningen.

Parallelimport – hvad skal du være opmærksom på?

Vi har via e-handelsfondens Forbruger Hotline fået en del henvendelser vedrørende parallelimporterede varer. Vi har derfor svaret på de mest almindelige spørgsmål om parallelimporterede varer på e-handelsfondens Værd at vide når du handler på nettet.

Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte en af e-handelsfondens jurister via Forbruger Hotlinen.

Okaymobil ApS får frataget e-mærket

e-handelsfonden suspenderede den 8. september 2009 Okaymobil ApS’s e-mærke i 3 måneder på baggrund af flere henvendelser fra forbrugere, som ikke kunne komme i kontakt med netbutikken.

Okaymobil ApS foretog i første omgang en optimering af deres sagsbehandlingsprocedure, men e-handelsfonden modtog stadig forbrugerhenvendelser, hvor kritikpunktet var det samme: Forbrugerne kunne stadig ikke opnå kontakt med netbutikken. Okaymobil ApS har således ikke rettet op på kritikpunkterne der i første omgang førte til suspensionen, derfor fratages e-mærket nu endeligt.

e-mærket fratages i overensstemmelse med e-handelsfondens procedure for suspension og fratagelse.

Okaymobil.dk kan først efter tolv måneder ansøge e-handelsfonden om generhvervelse af e-mærket.

Der udsendes en pressemeddelelse vedrørende fratagelsen.

Fratagelsesprocedure indledt overfor Okaymobil.dk

Okaymobil.dk fik den 8. september 2009 suspenderet e-mærket i 3 måneder,  som følge af manglende og utilstrækkelig kundeservice.

I den efterfølgende periode har virksomheden ikke rettet op på problemet, og det har ikke været muligt for e-handelsfonden at komme i kontakt med dem.

Som følge heraf, har e-handelsfonden i dag indledt en fratagelsesprocedure overfor Okaymobil.dk. Du kan læse om e-handelsfondens procedure for fratagelse her. 

Nyhed! 1,5 mio. forbrugere kan nu få gratis hjælp ved nethandel

Et helt nyt samarbejde mellem e-handelsfonden og de største danske shoppingportaler giver 1,5 mio. forbrugerne mulighed for at kontakte e-handelsfondens Forbruger Hotline, hvis de søger råd og vejledning før, under og efter en handel på nettet.

e-handelsfonden har til formål at øge tilliden til dansk e-handel ved at højne lovligheden og etikken hos de danske netbutikker gennem den danske mærkningsordning e-mærket, samt informere forbrugerne om deres rettigheder, når de handler på nettet. Derudover hjælper vi gennem professionel tvistløsning, forbrugere, der handler på e-mærkede netbutikker.

Hjælp til selvhjælp
Samarbejdet betyder at vi i e-handelsfonden stiller hele vores Forbruger Hotline til rådighed for de tilknyttede  shoppingportalers brugere, som har brug for hjælp eller vejledning. Som bruger kan du kontakte e-handelsfondens Forbruger Hotline, hvis du for eksempel vil undgå at betale for meget ved returnering af en vare, få viden om din fortrydelsesret, om du skal selv skal betale fragten osv. Kort sagt kan du nu få klar besked om alt, hvad der ret og rimeligt ved handel på nettet.

e-mærket tættere på beslutningsprocessen
Portalsamarbejdet mellem e-handelsfonden og shoppingportalerne betyder også, at e-mærket bliver vist ud for de netbutikker, som har e-mærket når du søger efter en vare på en af portalerne. Derved kan du som bruger nemmere finde de netbutikker, som giver dig den bedste beskyttelse og samtidig finde den rigtige vare til den rigtige pris.

Følgende portaler er med i samarbejdet
Mobilpriser.dk, Pricerunner.dk, Kelkoo.dk, Edbpriser.dk, Spilpriser.dk, DVDpriser.dk og HiFipriser.dk.
Klik her og læs mere om portalerne

Nyhed! Værd at vide når du handler på nettet

I e-handelsfonden får vi mange henvendelser fra forbrugere som er i tvivl om deres retsstilling når de handler på nettet. Vi har derfor samlet de mest almindelige spørgsmål, så du nemt kan se hvordan du skal forholde dig i en given situation.

Klik her og stå stærkere når du handler på nettet!

Tilmeld dig bloggen

Er du interesseret i at følge indlæg og kommentarer på e-handelsfondens blog, kan du tilmelde dig ved at indtaste din e-mailadresse i feltet herunder.