Forbrugerne sikret i Getmore.dk salg

www.getmore.dk igen e-mærke certificeret.

Når en e-mærket virksomhed bliver solgt eller omdannet (f.eks. fra et I/S til et ApS) og fortsat ønsker at være e-mærke certificeret, er det et ufravigeligt krav fra e-handelsfonden, at ingen forbrugere kommer i klemme ifbm. salget/virksomhedsomdannelsen.

Dette krav skal aktivt accepteres af den virksomhed der overtager forpligtigelserne inden der indgås en ny aftale om brug af e-mærket.

Det nye selskab bag www.getmoret.dk, Getmore ApS, (CVR nummer 32476538) har blandt andet købt URL’en af det gamle selskab Getmore A/S (nu Inviat A/S, CVR nummer 29240345).

www.getmore.dk er igen e-mærke certificeret efter, at e-handelsfonden har sikret sig Getmore ApS’ accept af ovenstående krav.

Det betyder at alle forbrugere, der har en berettiget reklamation eller andet krav efter et køb på www.getmore.dk kan, uanset hvem der på tidspunktet for købet var den juridiske enhed, gøre deres krav gældende overfor Getmore ApS, den nuværende ejer af www.getmore.dk.

Alle forbrugere kan henvende sig til enten kundeservice@getmore.dk eller forbruger@e-handelsfonden.dk.

2 kommentarer til “Forbrugerne sikret i Getmore.dk salg”

  1. Birgerhansen1980

    Flot, problemet er bare at de ikke overholder den aftale. Det har jeg selv og mange andre oplevet, se bare http://crn.dk/nyheder/Getmore-bryder-aftale-med-e-handelsfonden-1.308111.html

  2. Lars Schmidt Larsen, direktør i e-handelsfonden

    Hej Birger,

    Getmore ApS overholder den aftale vi har indgået med dem, hvilket Getmores direktør også har bekræftet i en kommentar til den artikel du henviser til.

    Har du en konkret sag så vil jeg da opfordre dig til at send den ind til os på forbruger@e-handelsfonden.dk så vil en af e-handelsfondens jurister hjælpe dig.

    Med venlig hilsen
    Lars Schmidt Larsen

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Tilmeld dig bloggen

Er du interesseret i at følge indlæg og kommentarer på e-handelsfondens blog, kan du tilmelde dig ved at indtaste din e-mailadresse i feltet herunder.