Easyshopping.dk i Basta

Sagen kort: Se Basta’s omtale

Easyshopping.dk (Netco ApS) blev e-mærke certificeret i december 2008. Sagerne omtalt i Basta vedrørte alle handler et andet selskab (også kaldet Easyshopping.dk) som var gået konkurs.

En af afgørelserne fra Forbrugerklagenævnet var ekstraordinært overført til det nye selskab (Netco ApS) som er e-mærket. Et af e-mærkets særlige krav er at e-mærkede netbutikker skal efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser eller indbringe sagen for en domstol.

I det tilfælde fik vi via dialog med forbrugeren og Easyshopping.dk fundet frem til en løsning så forbrugeren fik ca. kr. 17.000,- tilbage.

Både før og efter Basta udsendelsen har vi i e-handelsfonden ikke modtaget ekstraordinært mange henvendelser vedrørende Easyshopping.dk.

Har du en verserende sag med Easyshopping.dk vil vi opfordre dig til at kontakte e-handelsfondens særlige Forbruger Hotline så vi kan hjælpe dig.

3 kommentarer til “Easyshopping.dk i Basta”

  1. BB

    Jeg undre mig stadig over at easyshopping.dk er i besiddelse af e-mærket.

    Under e-handelsesfondens betingelser står tydeligt at skal man have e-mærket skal man overholde følgende regler/love:

    Markedsføringsloven
    E-handelsloven
    Forbrugeraftaleloven
    Persondataloven
    Købeloven
    Særlige branchelove og -regler

    Dvs. at en webshop skal TYDELIGT gøre kunderne opmærksomme på at de er igang med at købe et parallelimporteret produkt, hvis det adskiller sig for et tilsvarende produkt.
    Og da easyshopping.dk sælger produkter som f.eks. samsung fjernsyn med tydelige mangler i forhold til de “nordiske modeller” og når man så har problemer med disse nægter easyshopping at afhjælpe.

    Hele min historie kan læses på:

    http://www.easyshoppingsnyderkunderne.dk

    Jeg påtænker at være nødsaget til at føre en civil retsag imod esayshopping.dk for at få dem stoppet, så ikke flere kunder bliver snydt.

    Jeg følger dog i denne sag at e-handelsfonden svigter sit ansvar.

  2. Frederik Hyllested, jurist

    Hej BB

    Hvis du har en konkret tvist med en e-mærket netbutik er du altid velkommen til at kontakte os via vores forbrugerhotline her: http://e-mærket.dk/sw2868.asp
    Så kan vi herefter tage kontakt til netbutikken for at undersøge sagen nærmere, så den kan blive løst.

  3. BB

    Hej Frederik,

    Det konkrete problem består i at ifølge markedsføringsloven (og forbrugerstyrelsen)må man ikke sælge parallelimporteret produkter uden at gøre kunden opmærksom på dette (ændringer i forhold til tilsvarenede nordiske modeller). Det har easyshopping gjort i årevis og gør det stadig og desværre er min sag blevet afvist da jeg har handlet med det “gamle” easyshopping og der var derfor ikke noget at gøre, men som du kan læse på min hjemmeisde http://www.easyshoppingsnyderkunderne.dk så har samsung været utroligt rare at afhjælpe mig med mit problem, men det gør ikke problemet mindre for de kunder er dagligt handler hos easyshopping.dk ! Jeg føler virkeligt at i blåstempler en netbutik der snyder og jeg ved at der har og kører flere sager med andre problemstillinger fra kunder hvor easyshopping også prøver at undgå loven med små tricks. Jeg kan simplet hen ikke se andet end at i burde fratage easyshopping e-mærket !

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Tilmeld dig bloggen

Er du interesseret i at følge indlæg og kommentarer på e-handelsfondens blog, kan du tilmelde dig ved at indtaste din e-mailadresse i feltet herunder.